BILLEDFOREDRAG: Varighed 2 timer
incl. efterfølgende diskussion.
Ved
Jytte Kjøbek, Graziella Hsu
TEMAER I DANSENS HISTORIE visualiseret med
billeder og videofilm.
MODERN DANCE ved Jytte Kjøbek
Om pionererne i den moderne dans omkring år 1900 ( Isadora Duncan, Denishawn,
Loie Fuller, m.fl.) og de egentlige grundlæggere af systematiserede
træningformer og stilarter indenfor modern dance: amerikanerne Martha Graham og
Doris Humphrey, og den tyske danser Mary Wigman, der skabte grundlaget for den
tyske ”Ausdruckstanz”. Disse danseformer dannede skoler og dominerede den
moderne dansekunst indtil ca. 1960, hvor Merce Cunnigham under indtryk fra andre
kunstnere især ved mødet med John Cage, vendte ryggen til den nu etablerede
modern dance og skabte egne regler for sin dans, eksempelvis brugen af ´chance´.
Han betragtes som den første postmoderne koreograf.
Kan udvikles som temauge.
MODERNE DANS I DANMARK
LIVING MOVEMENT 1972 – 84 ved Graziella Hsu
Den første danske moderne dansegruppe, etableret på initiativ af den engelsk /norske
danser Randi Patterson. Blandt gruppens første dansere var Jytte Kjøbek og
Graziella Hsu , som begge er tilknyttet SPORdans.
Foredraget kan følges op af flere – så unge danseinteresserede kan få kendskab
til den moderne dans i Danmark i perioden 1970 – 2000 ved henholdsvis Graziella
Hsu og Jytte Kjøbek
DANS OG BILLEDKUNST ved Jytte Kjøbek
Om inddragelsen og samarbejdet mellem koreografer og moderne kunstnere.
Diaghilefs forestillinger med Ballets Russes i Paris i begyndelsen af det
20.århundrede var en overdådighed af nye balletter, hvor de moderne kunstnere,
bl.a.Picasso skabte kostumer og scenografi. I 1920 kom skandinaver til Paris,
Ballets Suedois , som i dansestil var inspireret af den tidlige modern dance.
Også dette ensemble eksperimenterede med kombinationer af dans, moderne kunst,
teater og film; som medskabere kan nævnes Fernand Leger og René Claire.
Nogle år efter var Bauhausskolen for håndværk og kunst oprettet i Tyskland og
også her eksperimenteredes med moderne udtryk indenfor teater og dans. Mest
berømt er ”Triadishe Ballet” af Oscar Schlemmer.
Mange europæiske kunstnere rejste ved nazismens fremkomst til USA, hvor de fik
indflydelse på kunstlivet der. Den amerikanske koreograf Alvin Nikolais skabte
værker som abstrakte helheder af dansere, bevægelig scenografi og
lysprojektioner.
Også Merce Cunningham blev påvirket af Bauhauskunstnere, og der skabtes en række
spændende ”events” som et utraditionelt samarbejde mellem koreografen,
komponisten John Cage og abstrakte billedkunstnere.
Eksperimenter af denne art fortsatte især omkring gruppen Judson Church Dance
Theatre, med koreografer som Yvonne Rainer, Thrisha Brown. Disse
samarbejdsformer kendes også i Danmark, og SPORdans´s første produktion SPOR,
der har givet gruppen navn, er et samarbejde mellem koreografen Jytte Kjøbek,
billedhuggeren Lone Høyer Hansen og komponisten Dan Marmorstein.
DANSENS RUM ved Jytte
Kjøbek
Opfattelsen af krop/dans og rum er
gensidigt bestemmende for både for
dansestil, den rumlige koreografi og
for valget af sted for dansen.
Renæssancen bragte dansen ind i
fyrsternes balsale. De tidlige
formationsdanse blev grundlaget for
klassisk ballet, der blev så
kompliceret, at den måtte udføres af
professionelle dansere. Balletten
førtes ind på den klassiske scene
med publikum samlet frontalt f.eks.
Pariseroperaen. Herved
understregedes ballettens centrering
om den lodrette akse, den
udaddrejede benstilling og
linjeføringer i samklang med det
geometriske rum. Scenerummet var
illusionistisk .
Ved den moderne dans´s frembrud
omkring 1900 ser man danseudtrykket
søge mod ”det naturlige”, dansen
baseres på følelser og et fiktivt
rum skabes af bevægelserne, så
scenografien minimeres til få
abstrakte elementer, der kan
udnyttes i dansen.
Midt i det 20.århundrede lægges der
vægt på samspillet mellem rum, dans
og publikums egne tolkninger, idet
der ikke længere er tale om handling
med følelsesmæssige udviklinger.
Desuden søger dansen ud af teatret
og finder rum i eksisterende miljøer,
f.eks. forladte fabrikslokaler,
parker og byrum, hvor publikum er en
blanding af alle aldersgrupper og
kan se dansen fra mange forskellige
positioner.
Med videodance og computerteknlogi
bringes dansen ind i det virtuelle
rum, udenfor tid og sted.
Kan udvikles som en temauge med
workshops.
DANS I KINA – det 20
århundrede ved Graziella Hsu
Ville man se dans i Kina i
begyndelsen af det 20.århundrede,
måtte man gå til operaen. Fra at
have været en meget rig kunstart,
var dansekunsten med tiden skrumpet
ind til det, der kunne rummes inden
for rammerne af Kinas klassiske
teaterform, operaen, hvis teatralske
sprog er en syntese af de mange
sceniske udtryksformer. Der fandtes
derfor hverken selvstændige dansere
eller danse-grupper. De store
omvæltninger i Kina i løbet af det
20.århundrede ændrede dansens
situation. Reformbevægelsen,
Folkerepublikkens oprettelse,
Kulturrevolutionen og ´den åbne dørs
politik´ har hver på sin vis
befordret kunstartens regeneration.
I dag er dansen en vital og populær
kunstart, med stor spændvidde i
udtrykket: fra klassiske kinesiske
danseformer og folkedanse til
vestlig ballet og vestlig inspireret
modern dance. Foredraget gennemgår
den kinesiske scenedans´ udvikling i
det 20.århundrede. Indeholder 5
foredrag, der egner sig til temauge.
Øvrige foredrag om kinesisk dans og
kultur:
”Vandærmer og sværddanse- en
introduktion til dans og teater i
Kina.” ( 1 foredrag)
”Danseritualer og
taffelunderholdning. Kinas historie
set genem dansens historie”.
(5 foredrag, der kan bruges i en
temauge om Kina)
” Daoismen - i et panoramisk view.”
(1 foredrag)
” I dommer Di´s fodspor R11; et
kulturelt portræt af det gamle Kina
under Tang dynastiet” (1foredrag)
Kontakt Graziella Hsu for nærmere
beskrivelse af foredragene. Email:
graziella@hsu-rial.dk
DANS OG FILM 1 - ved Jytte
Kjøbek
Det er uhyre vanskeligt at nedskrive
danse. Igennem århundreder er
balletter blevet husket ved at
dansere har lært trinene videre til
yngre dansere. Der findes dansebøger
med notater om trin i
musikpartiturer fra ældre tid, men
det er stadig svært at rekonstruere
dansene.
Den moderne dans er næsten ikke til
at rekonstruere, da hver koreograf
kan opfinder nye bevægelser, der
ikke findes ord for.
Filmens fremkomst og nutidens lette
adgang til videokameraer, har gjort
det meget lettere at arkivere dans,
ligesom arbejdet med koreografi og
indlæring af danse er blevet enklere.
Men et er at filme danse med henblik
på at gemme dem for eftertiden.
Noget andet er at skabe dans for
kameraet. Den nye genre videodance
udnytter kameraets muligheder for at
flytte bevægelser i tid og rum, så
de skabte værker kun eksisterer som
billeder på lærredet. Merce
Cunningham var den første koreograf,
der eksperimenterede med
videokameraet, men siden er
interessen for videodance
eksploderet. Der er skabt mange
spændende værker især i Belgien,
Frankrig, Canada, England osv. og
siden 1996 med nogen forsinkelse
også i Danmark.
Der vil blive vist eksempler på dans
på film og videodance.
Kan udvikles som temauge med
workshops.
DANS OG FILM 2 – ved Jytte
Kjøbek
Jytte Kjøbek fortæller om de meget forskellige arbejdsprocesser ved
produktionen af de nedenstående film, som hun har været med til at skabe.
Mursejlere ( DR 2 1997)12 min.
Et samarbejde mellem koreograf Jytte Kjøbek og grafiker Kirsten Larsen
Fotograf: Martin Kragh. Dansere: Tine Damborg, Camilla Stage, Olav Nielsen,
Svend-Erik Kristensen.
Produktion DR 2 1996-97. Vist i DR 2 og DR1 i 1997.
2) Danse sacrée et danse profane (DR- Musikafdelingen.1997) 11 min.
Et samarbejde mellem koreograf Jytte Kjøbek og grafiker Kirsten Larsen på
opfordring af Musikafdelingen DR. En dansefantasi over musik af Debussy, opført
af Radioens
Underholdningsorkester på Københavns Rådhus 1996.
Dansere: Jens Bjerregård, Eve Garnier, Jean-Hughes Miredin
Vist i DR2 og DR1 i 1997.
3) spacebody - actual virtual ( 2002) 12 min.
Filmen er værkdelen af et arkitektonisk forskningsprojekt om resonansen mellem
krop og rum ved arkitekt Helle Brabrand, lektor ved Arkitektskolen i København.
Koncept, arkitektur: Helle Brabrand, koreografi: af Jytte Kjøbek, musik: Gert
Sørensen.
Foto: Nikolaj Østergaard. Dans: Mette Bødtcher
Premiere: Kunstakademiets Arkitektskole.København 2002.Se www.spacebody.dk
4) Hav under Hud (2004) 28 min. Idé og instruktion Jytte Kjøbek
Musik : Hans Peter Stubbe –Teglbjærg
Fotograf Orla Nielsen, Klip: Rikke Malene Nielsen
Medvirkende: Baard Owe, Ditte Buchwald, Tore Asbjerg, Camilla Stage
Premiere i Biffen i Aalborg Okt, 2004, Nordjyllands Kunstmuseum, Kulturnatten
2004.