BILLEDFOREDRAG: Varighed 2 timer incl. efterfølgende diskussion.

Ved Jytte Kjøbek, Graziella Hsu

TEMAER I DANSENS HISTORIE visualiseret med billeder og videofilm.

MODERN DANCE ved Jytte Kjøbek
Om pionererne i den moderne dans omkring år 1900 ( Isadora Duncan, Denishawn, Loie Fuller, m.fl.) og de egentlige grundlæggere af systematiserede træningformer og stilarter indenfor modern dance: amerikanerne Martha Graham og Doris Humphrey, og den tyske danser Mary Wigman, der skabte grundlaget for den tyske ”Ausdruckstanz”. Disse danseformer dannede skoler og dominerede den moderne dansekunst indtil ca. 1960, hvor Merce Cunnigham under indtryk fra andre kunstnere især ved mødet med John Cage, vendte ryggen til den nu etablerede modern dance og skabte egne regler for sin dans, eksempelvis brugen af ´chance´. Han betragtes som den første postmoderne koreograf.
Kan udvikles som temauge.

MODERNE DANS I DANMARK

LIVING MOVEMENT 1972 – 84 ved Graziella Hsu
Den første danske moderne dansegruppe, etableret på initiativ af den engelsk /norske danser Randi Patterson. Blandt gruppens første dansere var Jytte Kjøbek og Graziella Hsu , som begge er tilknyttet SPORdans.
Foredraget kan følges op af flere – så unge danseinteresserede kan få kendskab til den moderne dans i Danmark i perioden 1970 – 2000 ved henholdsvis Graziella Hsu og Jytte Kjøbek

DANS OG BILLEDKUNST ved Jytte Kjøbek
Om inddragelsen og samarbejdet mellem koreografer og moderne kunstnere.
Diaghilefs forestillinger med Ballets Russes i Paris i begyndelsen af det 20.århundrede var en overdådighed af nye balletter, hvor de moderne kunstnere, bl.a.Picasso skabte kostumer og scenografi. I 1920 kom skandinaver til Paris, Ballets Suedois , som i dansestil var inspireret af den tidlige modern dance. Også dette ensemble eksperimenterede med kombinationer af dans, moderne kunst, teater og film; som medskabere kan nævnes Fernand Leger og René Claire.
Nogle år efter var Bauhausskolen for håndværk og kunst oprettet i Tyskland og også her eksperimenteredes med moderne udtryk indenfor teater og dans. Mest berømt er ”Triadishe Ballet” af Oscar Schlemmer.
Mange europæiske kunstnere rejste ved nazismens fremkomst til USA, hvor de fik indflydelse på kunstlivet der. Den amerikanske koreograf Alvin Nikolais skabte værker som abstrakte helheder af dansere, bevægelig scenografi og lysprojektioner.
Også Merce Cunningham blev påvirket af Bauhauskunstnere, og der skabtes en række spændende ”events” som et utraditionelt samarbejde mellem koreografen, komponisten John Cage og abstrakte billedkunstnere.
Eksperimenter af denne art fortsatte især omkring gruppen Judson Church Dance Theatre, med koreografer som Yvonne Rainer, Thrisha Brown. Disse samarbejdsformer kendes også i Danmark, og SPORdans´s første produktion SPOR, der har givet gruppen navn, er et samarbejde mellem koreografen Jytte Kjøbek, billedhuggeren Lone Høyer Hansen og komponisten Dan Marmorstein.

DANSENS RUM ved Jytte Kjøbek
Opfattelsen af krop/dans og rum er gensidigt bestemmende for både for dansestil, den rumlige koreografi og for valget af sted for dansen.
Renæssancen bragte dansen ind i fyrsternes balsale. De tidlige formationsdanse blev grundlaget for klassisk ballet, der blev så kompliceret, at den måtte udføres af professionelle dansere. Balletten førtes ind på den klassiske scene med publikum samlet frontalt f.eks. Pariseroperaen. Herved understregedes ballettens centrering om den lodrette akse, den udaddrejede benstilling og linjeføringer i samklang med det geometriske rum. Scenerummet var illusionistisk .
Ved den moderne dans´s frembrud omkring 1900 ser man danseudtrykket søge mod ”det naturlige”, dansen baseres på følelser og et fiktivt rum skabes af bevægelserne, så scenografien minimeres til få abstrakte elementer, der kan udnyttes i dansen.
Midt i det 20.århundrede lægges der vægt på samspillet mellem rum, dans og publikums egne tolkninger, idet der ikke længere er tale om handling med følelsesmæssige udviklinger. Desuden søger dansen ud af teatret og finder rum i eksisterende miljøer, f.eks. forladte fabrikslokaler, parker og byrum, hvor publikum er en blanding af alle aldersgrupper og kan se dansen fra mange forskellige positioner.
Med videodance og computerteknlogi bringes dansen ind i det virtuelle rum, udenfor tid og sted.
Kan udvikles som en temauge med workshops.

DANS I KINA – det 20 århundrede ved Graziella Hsu
Ville man se dans i Kina i begyndelsen af det 20.århundrede, måtte man gå til operaen. Fra at have været en meget rig kunstart, var dansekunsten med tiden skrumpet ind til det, der kunne rummes inden for rammerne af Kinas klassiske teaterform, operaen, hvis teatralske sprog er en syntese af de mange sceniske udtryksformer. Der fandtes derfor hverken selvstændige dansere eller danse-grupper. De store omvæltninger i Kina i løbet af det 20.århundrede ændrede dansens situation. Reformbevægelsen, Folkerepublikkens oprettelse, Kulturrevolutionen og ´den åbne dørs politik´ har hver på sin vis befordret kunstartens regeneration. I dag er dansen en vital og populær kunstart, med stor spændvidde i udtrykket: fra klassiske kinesiske danseformer og folkedanse til vestlig ballet og vestlig inspireret modern dance. Foredraget gennemgår den kinesiske scenedans´ udvikling i det 20.århundrede. Indeholder 5 foredrag, der egner sig til temauge.
Øvrige foredrag om kinesisk dans og kultur:
”Vandærmer og sværddanse- en introduktion til dans og teater i Kina.” ( 1 foredrag)
”Danseritualer og taffelunderholdning. Kinas historie set genem dansens historie”.
(5 foredrag, der kan bruges i en temauge om Kina)
” Daoismen - i et panoramisk view.” (1 foredrag)
” I dommer Di´s fodspor R11; et kulturelt portræt af det gamle Kina under Tang dynastiet” (1foredrag)
Kontakt Graziella Hsu for nærmere beskrivelse af foredragene. Email: graziella@hsu-rial.dk


DANS OG FILM 1 - ved Jytte Kjøbek
Det er uhyre vanskeligt at nedskrive danse. Igennem århundreder er balletter blevet husket ved at dansere har lært trinene videre til yngre dansere. Der findes dansebøger med notater om trin i musikpartiturer fra ældre tid, men det er stadig svært at rekonstruere dansene.
Den moderne dans er næsten ikke til at rekonstruere, da hver koreograf kan opfinder nye bevægelser, der ikke findes ord for.
Filmens fremkomst og nutidens lette adgang til videokameraer, har gjort det meget lettere at arkivere dans, ligesom arbejdet med koreografi og indlæring af danse er blevet enklere.
Men et er at filme danse med henblik på at gemme dem for eftertiden.
Noget andet er at skabe dans for kameraet. Den nye genre videodance udnytter kameraets muligheder for at flytte bevægelser i tid og rum, så de skabte værker kun eksisterer som billeder på lærredet. Merce Cunningham var den første koreograf, der eksperimenterede med videokameraet, men siden er interessen for videodance eksploderet. Der er skabt mange spændende værker især i Belgien, Frankrig, Canada, England osv. og siden 1996 med nogen forsinkelse også i Danmark.
Der vil blive vist eksempler på dans på film og videodance.
Kan udvikles som temauge med workshops.

DANS OG FILM 2 – ved Jytte Kjøbek

Jytte Kjøbek fortæller om de meget forskellige arbejdsprocesser ved produktionen af de nedenstående film, som hun har været med til at skabe.

Mursejlere ( DR 2 1997)12 min.
Et samarbejde mellem koreograf Jytte Kjøbek og grafiker Kirsten Larsen
Fotograf: Martin Kragh. Dansere: Tine Damborg, Camilla Stage, Olav Nielsen, Svend-Erik Kristensen.
Produktion DR 2 1996-97. Vist i DR 2 og DR1 i 1997.
2) Danse sacrée et danse profane (DR- Musikafdelingen.1997) 11 min.
Et samarbejde mellem koreograf Jytte Kjøbek og grafiker Kirsten Larsen på opfordring af Musikafdelingen DR. En dansefantasi over musik af Debussy, opført af Radioens
Underholdningsorkester på Københavns Rådhus 1996.
Dansere: Jens Bjerregård, Eve Garnier, Jean-Hughes Miredin
Vist i DR2 og DR1 i 1997.

3) spacebody - actual virtual ( 2002) 12 min.
Filmen er værkdelen af et arkitektonisk forskningsprojekt om resonansen mellem krop og rum ved arkitekt Helle Brabrand, lektor ved Arkitektskolen i København.
Koncept, arkitektur: Helle Brabrand, koreografi: af Jytte Kjøbek, musik: Gert Sørensen.
Foto: Nikolaj Østergaard. Dans: Mette Bødtcher
Premiere: Kunstakademiets Arkitektskole.København 2002.Se www.spacebody.dk

4) Hav under Hud (2004) 28 min. Idé og instruktion Jytte Kjøbek
Musik : Hans Peter Stubbe –Teglbjærg
Fotograf Orla Nielsen, Klip: Rikke Malene Nielsen
Medvirkende: Baard Owe, Ditte Buchwald, Tore Asbjerg, Camilla Stage
Premiere i Biffen i Aalborg Okt, 2004, Nordjyllands Kunstmuseum, Kulturnatten 2004.